Miiego M1

Min bedste ven til løb, træning og hverdagen. Musik betyder rigtig meget for mig og det må gerne være der lidt hele tiden og alle vegne. Det betyder også, at tilgængeligheden for at kunne høre musik skal være der. .. og det er der mine trådløse høretelefoner kommer ind i billedet.

” Omend du vil løbe rundt verden tynd eller bare spille PlayStation, mens kæresten fortæller færdig om sin dag. så har jeg eventuelt de rigtige høretelefoner til dig. – Batteriet har en lang levetid, men jeg tror ikke, at de lover noget, når det kommer til telefontid med kæresten.. sorry

M1 fra Miiego har været min tro følgesvend i lidt over et års tid nu og jeg har ikke manglet noget. Jeg har dem på mig hele tiden enten i min taske eller jakkelomme. De fylder ikke meget og med deres medfølgende etui, så har jeg altid styr på dem. 

Fordelene med Miiego M1

  • Lang batteri levetid
  • God lyd
  • God bluetooth forbindelse
  • Kommando genveje og talesystem

Batteriet

Jeg sidder sjældent stille og farer dermed næsten altid rundt i byen på cyklen i højt gear. Det er både til og fra skole, arbejde samt diverse aftale. Der er sjældent et tidspunkt, hvor mine Miiego ikke sidder i ørene på mig under transporten. Det eneste tidspunkt jeg kan komme i tanke om, hvor de angiveligvis skulle være havnet i lommen eller taske skulle da lige være, når de var løbet tør for strøm. Det sker jo fra tid til anden, at et sæt trådløse høretelefoner gør det. Heldigvis hører det sig til sjældenheden, at dette også er tilfældet for M1, hvis man tager deres brugstid med i betragtningen. Otte timer er, hvad Miiego selv siger, at deres høretelefoner kan holde sig og det vil jeg mene er ganske fornuftigt.

Endnu kortere tid bruger jeg dog på at lade dem op igen. Skulle jeg være løbet tør for strøm henover formiddagen, så kræver det blot, at jeg holder en kort kaffepause. Der skal bare være adgang til en stikkontakt eller mulighed for at tage mine computer frem og sluttet dem dertil. M1 bliver ladet op gennem et USB Mini-B, hvilket vil sige, at jeg i de fleste tilfælde ikke har brug for mere end et enkelt kabel for at få opladet dem igen. Jaae, jeg kunne sågar koble dem til min powerbank i tasken og fortsætte min tur.
– Hvis jeg nu ikke havde lyst eller tid til en kop kaffe, men hvem har ikke det? Det har jeg og du kan læse meget mere om mig og min kaffemaskine, Lattissima, eller egentlig mest min kaffemaskine.

Kan du høre det?

Nu skal denne artikel ikke handle om min forkærlighed til musik, men hvad er musik uden god lyd? Min holdning er, at den ingenting vil være værd. Derfor er det også vigtigt, at den musik og lyd, som jeg lytter til, bliver formidlet godt. Her kommer Miiego til undsætning endnu en gang. Miiego har i deres høretelefoner monteret lydisolerende ear-tips, der virkelig optimerer lyd oplevelse. Disse holder meget baggrundstøj ude og gør, at du får en mere ren lydoplevelse. Det gør også, at jeg i mange situationer ikke har behov for at skrue ret meget op for volumen. Jeg stadig har en fremragende oplevelse af, at jeg kan høre afspilningen. Jae og så sidder de også ganske behageligt, hvilket må tilføje et plus i bogen.

Isolerende ear-tips er ikke den eneste grund til en succesfuld lydoplevelse, det kræver også gode højtaler og dertilhørende komponenter. Der kan være stor forskel på et par in-ear høretelefoner. Men her er min opfattelse, at der ikke sparet på noget i Miiegos topmodel. Jeg benytter som oftest sættet som et par, hvor begge høretelefoner er i ørene. Men det sker også relativ ofte, at jeg kun har den ene i øret. Dette gør det nemmere at følge med i omgivelserne omkring mig, hvis jeg fx sidder og arbejder sammen med nogen. Hele sættet vejer kun 21 gram, så det er ingen problem at have den ene eller begge for den sags skyld hængende om nakken. – Hvis jeg nu skulle deltage i en samtale med nogle i rummet. – Det er jo med at gribe muligheden, når den opstår.

Har du mistet forbindelsen?

Som sagt så sidder jeg sjældent stille og dette gælder også, når jeg sidder på kontoret eller derhjemme og arbejder. Når jeg sidder derhjemme foran min computer, så har jeg ofte placeret min telefon og en kop kaffe på bordet. For ja, jeg kan godt lide min kaffe. Her kan jeg sidde med Mieegos Ear-plugs i ørene og lytte til en podcast eller gå rundt og snakke i telefon. Grundet den stærke Bluetooth forbindelse, så bliver jeg fri for at have min telefon i lommen eller hånden hele tiden.

Ja, jeg vil faktisk ligefrem sige, at det er en kæmpe befrielse, at jeg kan lade telefonen ligge på bordet. Så har jeg rig mulighed for at vandrer rundt om mig selv inde i stuen. Det kan godt tage sin tid at få afsluttet samtalen med min bror, når samtalen først er blevet ledt ind på gadgets. Derefter kommer samtalen ind på den fremragende kop kaffe, der står inde på skrivebordet og så forsætter rund turen. Så længe leve nutidens bluetooth forbindelser – og lang levetiden på batteriet. 

Gule og grønne skove

Historien om disse høretelefoner ender selvfølgelig ikke bare i en ren og skær kærlighedserklæring til Miiegos M1. Selv jeg må sande, at der er nogle ting, der kan forbedres.

Deres mikrofon er blevet forbedret i forhold til Miiego’s tidligere modeller og det er uden tvivl både kommet lytteren og forbrugeren selv til gode. Men jeg er også mange gange blevet spurgt om, “hvad er det lige der sker?”, når personen i den anden er ved at få tinnitus over, at jeg skyller et glas under opvasken. Jeg er virkelig dårlig til at snakke i telefon og det er som om, at det hjælper lidt, når jeg så lige kan ordne nogle ting imens, men det er jo også irriterende for lytteren, at alt lyden ryger lige op i mikrofonen. Jeg synes selv, at jeg klarede opvasken utroligt stille, mens jeg skulle fortælle min mor om, hvor godt det nu går mig, men hun havde tydeligvis ikke samme opfattelse.

Irriterende lyde rammer også mig selv, når jeg fx cykler med høretelefonerne i ørerne. Her er det vinden, der finder vej ind i og skaber den klassiske og yderst irriterende vindlarm. Det er ligeledes næsten umuligt for lytteren at høre dig, mens du sidder på cyklen pga. vinden… Men et lille tips fra forbrugeren er at bruge din halsedisse eller hoodie til at dække over højre øre, så er det problem løst! – Det var så lidt.

Inde i øret..

.. sidder disse høretelefoner og det skaber en god og isoleret lyd, men det giver også problemer. Jeg er fx meget opmærksom på at orientere mig, når jeg cykler. M1 lukker tilpas meget lyd ude til, at selv af naboens nye Lambo ikke kan overdøve Monte Carlo drengenes nyeste podcast.

De medfølgende Comply Ear-tips er ganske funktionelle og former sig helt ideelt efter ens øre, men de holder desværre ikke evigt. Efter utallige træninger og hverdagens hårde brug begyndte de skrøbelige Ear-tips desværre at falme, men heldigvis fulgte der tre forskellige silikone Ear-tips med i pakken, der nemt kan skiftes ud.

Klar anbefaling..

.. går til dig, der har en aktiv hverdag, der vil have god lyd med på farten, hvor du ikke behøves at være nervøs for, hvad dine høretelefoner udsættes for.

Der findes et hav af in-ear høretelefoner, hvor mange af dem er 100% trådløse. Et sæt, som du kan bruge en masse tid og energi på at holde styr. Du ved jo lige såvel som jeg, at det vil koste dyrt, hvis du skulle smide det væk. Jeg vil faktisk lige fremsige, at jeg sætter pris på den lille ledning bag om nakken. På den måde kan jeg altid rive den ene earplug ud, som det nu lige passer uden at tænke på hvor den ryger hen.
Noget af den nyeste teknologi tilbyder et “sound-in”-koncept. Her gengiver små mikrofoner lyden fra dine omgivelser, hvilket gør det muligt at orientere sig. Dette synes jeg er hammer smart og er måske noget af det eneste, som jeg synes, jeg mangler i mine Miiego høretelefoner.

You May Also Like

Nespresso Lattissima Touch

Netgear – Nighthawk AC1750

Logitech master mx 2s

Logitech Master MX 2s

Bose høretelefoner

Bose Quiet Comfort 35 II (QC35)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *