Nespresso Lattissima Touch

Jeg er ikke afhængig. Meeen jeg elsker nu min kaffe og jeg får til tider også rigeligt af den. Lidt hver dag, lidt flere gange om dagen, lidt meget flere gange om dagen. Er det afhængighed? – Jeg tror det ikke. Jeg har jo bare lyst til min kaffe og jeg har brug for kaffe. Så det er afhængighed? Det er faktisk et stort dillema, men nok om mig og mere om denne maskine! Til at finde inspiration så startede jeg selvfølgelig ud med at lave mig en kom kaffe. Så er vi ligesom igang.

“Ska’ du ha’ mælk i?”, spurgte han.
– “Ja tak, hvis den er skummet?”, svarede han så.

Den skal jeg da ha’

Den har touch! Er det ikke et argument nok i sig selv? Nok ikke for alle, men efter min holdning, så har den meget mere at byde på end det. Kan du sætte kryds i flere af nedenstående argumenter, så kan du godt begynde at lede efter det bedste tilbud.

  • Du sætter pris på en god kop kaffe
  • Det må godt gå hurtigt uden så mange dikkedarer
  • Det er touch!
  • Du kan nøjes med en enkelt kop kaffe af gangen
  • Du kan få kaffe med opvarmet mælk – og det er skummet!
  • Du skal bare finde den rette kapsel og tryk en enkelt gang

Lattissima gør det bare nemt for dig. Du skal ikke tænke alverden. Du skal egentlig bare sørge for at have kapsler hjemme, fylde vand i beholderen og trykke på den rigtige kop. Sætter du pris på kaffe af forskellige smagsvarianter og størrelser, så kan Lattissima hjælpe dig. Sætter du pris på en kop cappuccino eller måske en latte macchiato, så kan Lattissima hjælpe dig. Sætter du pris på enkelhed og brugen af få remedier, så kan Lattissima hjælpe dig. Gider du ikke vente på vandet har kogt færdigt samt vente på, at det er løbet gennem filteret, så er Lattissima noget for dig. Den kære maskine løser rigtig mange problematikker og irritationer i hverdagen, hvor der måske ikke er så mange andre end dig, der skal have kaffe. Derudover sparer den dig selvfølgelig også for en masse tid og vi ved jo alle, at “time is money”.

Hva’ kan den?

Ork den kan et væld af ting og sager! Den kan lave espresso og lungo, der er kaffe uden mælk. Så kan lave cappuccino og latte macchiato, der begge er kaffetyper med mælk. Men den har faktisk 3 kaffevarianter uden mælk, 2 kaffevarianter inkl. mælk og så en enkelt, der tillader dig at få en kop med ren mælk. Du skal blot beslutte dig for, hvilken du ønsker – smæk en kapsel i, luk klappen ned og tryk på knappen. Et enkelt tryk og du hører lyden af en brummende maskine, der skyder varmt vand igennem plastik kapslen. Duften af de friske kaffearomaer fylder rummet og dine næseborer. Dit hoved er allerede kvikket op. Få momenter er gået, din kaffe er klar og du har nu kun tilbage at tage den med ind i sofaen og nyde den.

Men er kaffen nu ikke, som du synes den skal være? Så har du faktisk rig mulighed for at justere den, så den passer lige ind i din kaffe smag. Som nævnt så er der 3 varianter med ren kaffe og mængden af vand i disse er forskeligge. Men du kan du selv efterjustere dem, så du selv tilpasser mængden af vand. På den måde kan du f.eks. have en knap, der passer til den slags kapsler og en anden knap, der passer til en anden kapsel.

Lattissima har et strømforbrug på blot 1400 watt, hvilket placerer den lavere end så mange andre kaffemaskiner. Maskinen har en autoslukfunktion, der gør, at den efter 9 min slukker af sig selv.
Den har har en vandbeholder på 900 ml. og en mælkebeholder, der kan indeholde 350 ml.

Er du fristet nu?

Lattissima gør det selv

Alle aftagelige dele såsom mælke- og vandbeholder samt opsamlerne kan gå i opvaskeren uden problemer. Skulle du have lavet dig en kop kaffe med mælk, så har den en indbygget rensefunktion. Den sender varm damp gennem rørene og delene og renser på den måde for overskydende mælkerester. – Det er smart!

Derudover har Lattissima også en rensende kalkprogram, der renser maskinen for kalkrester. Du fylder blot vandbeholderen med afkalkning fra Nespresso og starter programmet ved at taste alle 6 knapper i rækkefølge. Så sørger du for, at der er en relativ stor beholder til at opsamle væsken, når maskinen er færdig. Det er nemt og det er endnu en gang super smart!

Ingen kaffe uden kapsler

Da jeg fik maskinen, så var det endnu ikke muligt at købe de billige kapsler i det lokale supermarked. Derfor skulle jeg forbi en Nespresso shop eller ind på deres hjemmeside for at købe nye kapsler. Det var ikke altid nemt og det var bestemt heller ikke billigt! Men den tid er nu forbi!

Nespressos patent på deres berømt og berygtede kapsler er nemlig udløbet. Det betyder, at billigere konkurrenter har en finger med i spillet og det er noget, der gør en kaffetrægende studerende glad. Det tillader nemlig mig at købe matchende kaffekapsler i stort set alle supermarkeder. Det er både nemmere og billigere. Jeg ved ikke om, jeg vil påstå, at kaffen smagsmæssigt er den samme, for jeg er alligevel rimelig stor fan af Nespressos mange smagsmuligheder og varianter. Skal jeg virkelig forkæle mig selv, så tager jeg ind til dem og køber de “dyre” kapsler. Det er svært at sige om, det blot er oplevelsen og servicen ved at være ved Nespresso shoppen, der gør det godt eller om kaffen også har noget at sige. Under alle omstændigheder så må vi nok indse, at de ved, hvad de taler om og de kender deres kaffe.

Ska’ du ha’ mælk i?

Ja tak, hvis den er skummet?
For at være ærlig så nyder jeg min kaffe sort, den må godt smage af noget og den må godt være varm. Derudover så er det jo bare nemmest, at den er sort, så er man fri for at finde mælk frem fra køleskabet osv. Mælk i kaffen gør den kold og smagen af kaffe svinder ind.

Men når det så er sagt, så vælger jeg næsten altid en cafe latte eller cappuccino, når jeg er ude. Det hænger sikkert i høj grad sammen med min jydske grundstamme, at jeg bliver lidt nærig. Kan det virkelig passe, at man skal betale så meget for en almindelig sort kaffe? Hvis du spørger den søde pige bag kassen, så kan det åbenbart. Derfor vælger jeg næsten altid en kaffe, hvor jeg lige får lidt ekstra. Når der kommer mælk, der er skummet, i, så må kaffen jo også meget mere værd. Jeg betaler lidt ekstra, jeg får lidt ekstra og jeg nyder den lidt ekstra.

Lattissima forkæler dig

Med Lattissima behøves jeg ikke kun at forkæle mig selv, når jeg er ude. Nej, jeg kan faktisk også forkæle mig selv, når jeg er hjemme og jeg kan endda gøre det meget, meget billigere! Lattissima har en fuldt integreret mælkeskummer, der tillader mig at lave cappuccino eller latte macchiato med et enkelt tryk. Ja, jeg kan sågar få en helt kop kun med mælk, der er skummet. Jeg har ikke prøvet det endnu, men jeg har fået fortalt, at det skulle være ganske fremragende med kakaopulver! Det er super nemt og den enkelthed gør, at man i højere grad vælger en kom kaffe med mælk fremfor den almindelige “kedelige” sorte kaffe.

Derfor skal jeg have mælk i kaffen! – Hvis den altså skummet.

You May Also Like

Netgear – Nighthawk AC1750

Miiego M1

Logitech master mx 2s

Logitech Master MX 2s

Bose høretelefoner

Bose Quiet Comfort 35 II (QC35)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *